Rosenrod blir ofte omtalt som Nordens ginseng, og har positiv indvirkning på en række områder både hos kvinder og mænd. I folkemedicinen har planten været brugt i mere end 3000 år, og plantens positive medicinske effekter er i dag bekræftet gennem nyere forskning.

Urten betragtes ligesom shisandra og russisk rod som et af de bedste styrkemidler for sindet og fysisk udholdenhed. Den kan brukes til at forbedre arbejdskapaciteten og hukommelsen, skærpe koncentrasionen, øge modstandkraften ved fysiske og psykiske belastninger, og sænke stressniveauet. Den anses for at have en vitaliserende effekt, og omtales som naturlig Viagra for både kvinder og mænd. Rosenrod er tilmed en stærk antioxidant.*

 

Russiske forskere har længe vist stor interesse for rosenrod, blandt andet som adaptogen, og bruger planten til deres kosmonauter og idrætsudøvere. Planteadaptogener er sammensætninger som øger organismens evne til at tilpasse sig miljømæssige faktorer og forhindre skader fra disse faktorer. Studier udført på mennesker viser effekt ved blandt andet fysisk arbejdskapacitet, præcisionsrelateret arbejde, mental kapacitet, og modstand mot emosionel stress.

*Antioksidanter reducerer de skadelige virkninger af frie radikaler, som er stoffer som dannes naturligt i kroppen fra oxygen når vi trækker vejret. For mange frie radikaler i kroppen kan nedbryde cellevæggene og angribe fedtstoffer i kroppen. Rygning, forurening, stråling og stress kan øge kroppens produksion af frie radikaler.

 

 

Virkning av rosenrot
Rosenrot givet i enkeltdoser er effektivt i situasioner som kræver hurtig respons mod belastning og stressituasioner. Undersøgelser af sådanne adaptogener viser at effekten ved indtag af en enkeltdosis påvirker stressystemet og således fungerer som et stimulerende middel.
Men i modsætning til tradisionelle stimulanser, som for eksempel koffein, kokain, nikotin og amfetaminer som kan være vanedannende og medfører et potentiale for misbrug, giver planteadaptogener få eller ingen bivirkninger.

 

Studier udført in vitro og på dyr omfatter blandt andet effekt på arbejdskapacitet og stressrelaterede situasioner (kulde, varme, øget oxygentryk, mindsket atmosfærisk tryk,) ved indtag af rosenrod. Herudover er der forsket på urtens egenskaber som antioxidant, samt dens gunstige effekt som vitaliserende middel. Den omtales ofte som naturlig viagra for både kvinder og mænd.

 

 

Stimulerende virkning af adaptogener
Betegnelsen adaptogen blev første gang brugt i 1968. I følge forskernes definition skulle et adaptogen indeholde visse kriterier: a) adaptogenet skal fremvise en uspecificeret effekt, som øger kroppens modstandskraft af fysisk, kemisk eller biologisk natur, b) have en normaliserende virkning uafhængig af den patologiske tilstand, c) være uskadelig, og ikke influere på kroppens normale funktioner mere end nødvendigt. Senere forskning har vist at adaptogener virker stressreducerende, øger aktiviteten i centralnervesystemet, styrker immunforsvaret og kroppens modstandskraft og udholdenhet.

 

 

Gir Rosenrot bivirkninger?
Indtil fornylig har der ikke været angivet nogen kontraindikationer for brug av rosenrod. Nu advarer man imidlertid lidt mod at bruge rosenrod samtidig med syntetisk antidepressiv medicin.

Ubehaglige bivirkninger ved meget høje doser kan være øget spytudskillelse, angst, uro, søvnproblemer eller kvalme. Hvis man oplever kvalme kan det hjælpe at indtage rosenrod lige efter et måltid. 

Eftersom rosenrod har en opkvikkende effekt, bør den tages om morgenen eller om formiddagen. Indtag af rosenrod om aftenen kan føre til at det tager lidt tid før man sover.

Personer som bruger blodfortyndende medicin, har fået transplanteret organer eller bruger lægemidler mod epilepsi har særlig stor risiko. De bør aldrig tage naturmidler uden at have konsulteret sin læge først. Sundhedsstyrelsen har fået oplyst bivirkninger ved rosenrod. De bestod i menstruationsforstyrrelser, allergisk reaksion, øget puls, forværring af psoriasis og forøgelse af leverenzymværdier.